Vis enkel innførsel

dc.contributor.authorHage, Sindre Befring
dc.date.accessioned2022-06-29T06:47:21Z
dc.date.issued2022-06-01
dc.date.submitted2022-06-28T22:01:33Z
dc.identifier.urihttps://hdl.handle.net/11250/3001431
dc.description.abstractFerdsel i stiar fører til auka erosjon i lausmassane og slitasje på forvitringshuda til dei harde overflatene i stiane. Problemstillinga i denne oppgåva omhandlar tentativ kvantifisering av stislitasje i lausmassar og på harde overflater i Geirangerfjorden verdsarvområde, ved hjelp av lausmasse- og schmidthammar-indeks, samt sjå om det er samsvar mellom metodane. Ved feltundersøkingane i Geirangerfjorden verdsarvområde er det utvalt fem stiar som skal undersøkjast. Stien inn i Dyrdalen, Holemyrane rundt, Skagehola-Homlung, Sleddalen og Geitfonnegga. For å kvantifisere erosjon i lausmassane, er forholdet mellom djupna og breidda i stien målt, for å deretter lage ein indeks der ein delar djupna på breidda, og gangar den med ti for å få ein indeks mellom ein og ti (lausmasse-indeksen). For å kvantifisere slitasjen av forvitringshuda, er hardheita til overflata i stien målt opp mot dei forvitra- og uforvitra overflatene ved sidan av stien. Schmidthammar-indeksen er også satt opp mellom ein og ti, noko som gjer det mogleg å samanlikne dei to metodane. Verdiar over fem for indeksane indikerer stor slitasje, medan verdiar under fem indikerer liten slitasje. Resultata frå dei fem utvalde stiane indikerer at det er samsvar mellom metodane, med ein korrelasjon på 0,91, om ein ser vekk ifrå Holemyrane, som er ein sti dominert av våtmarksområde. Dei sensitive einingane dominert av organisk materiale viser å skilje seg ut ifrå dei sensitive einingane som er dominert av mineraljord, der lausmasse-indeksen er høgare. Det er gjort flest funn av brinkar/bratte skrentar som er sensitive, som også er eininga med høgast gjennomsnittleg lausmasse-indeks. Vidare er også stiar i morenemateriale dei mest utsette for erosjon ut ifrå lausmasse-indeksen. Den einaste stien som gjennomsnittleg er over 5-grensa er Dyrdalen ved andre feltundersøking der schmidthammar-indeksen er 5,60±5,70. Holemyrane og Skagehola-Homlung har stor auke i slitasje over sesongen. Dette er stiar som er mykje nytta, og indikere at tal besøkande er ein påverkande faktor for slitasjen, men ikkje avgjerande. Standardavviket er stort ved nytting av begge metodane, og det er mange eventuelle feilkjelder som kan spele inn på resultata. SH-indeksen og lausmasse-indeksen viser seg å vere to metodar som er mogleg å nytte for å gjere enkle kvantifiseringar av slitasje, og overvake utvikling i framtida.
dc.description.abstractTraffic on paths leads to increased erosion in the soil and wear on the weathering skin of the hard surfaces in the path. The problem in this thesis deals with tentative quantification of path wear in soil and on hard surfaces in the Geirangerfjord heritage area, using the soil-index and schmidthammar-index, and see if there is agreement between the methods. During the field surveys in the Geirangerfjord heritage area, five paths have been selected to be surveyed. The path into Dyrdalen, around Holemyrane, Skagehola-Homlung, Sleddalen and Geitfonnegga. To quantify erosion in soil, the ratio between the depth and the width of the path is measured, then create an index where one divides the depths of the width and multiply it by ten to get an index between one and ten (soil-index). To quantify the wear of the weathering skin to the hard surfaces, the hardness of the surface in the path is measured against the weathered and a weathered surface next to the path. The schmidthammar-index is also set up between one and ten, which makes it possible to compare the two methods. Values above five (5-limit) for the indices indicate high wear, while values below five indicate low wear. The results from the five selected paths indicate that there is agreement between the methods, where there is a correlation of 0.91, if one looks away from Holemyrane, which is a path dominated by wetlands. The sensitive units dominated by organic material turn out to be different from the sensitive units dominated by mineral soils, where the loess index is higher. Most finds have been of brinks/steep slopes that are sensitive, which is also the sensitive unit with the highest average soil-index. Furthermore, paths in moraine material are also the most exposed to erosion based on the soil-index. The only path that is above the 5 limits in total is Dyrdalen in the second field survey where the schmidthammer-index is 5.60 ± 5.70. Holemyrane and Skagehola-Homlung have a large increase in wear over the season. These are much used paths and indicate that the number of visitors is an influencing factor for wear, but not decisive. The standard deviation is large when using both methods, and there are many sources of error that can affect the results. The SH-index and the soil-index turn out to be two methods that can be used to make simple quantifications of wear, and to monitor development in the future.
dc.language.isonno
dc.publisherThe University of Bergen
dc.rightsCopyright the Author. All rights reserved
dc.titleVurdering og tentativ kvantifisering av stislitasje i Geirangerfjorden verdsarvområde
dc.typeMaster thesis
dc.date.updated2022-06-28T22:01:33Z
dc.rights.holderCopyright the Author. All rights reserved
dc.description.degreeMasteroppgave i geovitenskap
dc.description.localcodeGEOV399
dc.description.localcodeMAMN-GEOV
dc.subject.nus756199
fs.subjectcodeGEOV399
fs.unitcode12-50-0
dc.date.embargoenddate2023-06-01


Tilhørende fil(er)

Thumbnail

Denne innførselen finnes i følgende samling(er)

Vis enkel innførsel