Klinikkens didaktik i et professionspædagogisk perspektiv

Abstract

Når klinisk undervisning initieres af kliniske vejledere, opstår en alliance mellem abstrakt, akademisk og generel viden, biomedicinsk viden og en stærk tro på, at pædagogiske teknologier – her vist som planlægning gennem den individuelle studieplan – er afgørende for sygeplejestuderendes læring. Tendensen var, at abstrakt, akademisk viden og biomedicinsk viden blev aktualiseret i både de spontant initierede vejlednings- og undervisningssituationer og i de mere formelt arrangerede undervisningssituationer (fx gruppevis undervisning gennemført som på sygeplejeskolen med hjemmearbejde, overhøring i abstrakt, teoretisk viden og i såkaldte refleksionsmøder). Både abstrakt akademisk og biomedicinsk viden er de mest prestigiøse vidensformer inden for henholdsvis feltet af uddannelse og feltet af medicin. Kliniske vejledere skal vejlede og undervise i relation til et stigende omfang af skriftlige opgaver og artikler, og der skal læses et antal sider svarende til en opgivet litteraturliste. Denne praksis med at søge passende litteratur i diverse databaser konkurrerer med den tid, der må bruges for at lære sig phronesisviden, som ikke kan læres på uddannelsesinstitutionernes kurser, og som var begrundelsen for at indføre obligatoriske praktiske uddannelseselementer i professionsbacheloruddannelserne. Lidt polemisk kan man spørge, om skolen har koloniseret klinikken?

The practical part of the nursing education has been boosted with the profession bachelor education and clinical teachers have accordingly emerged as legitimate professionals. The aim of this paper is to show patterns in these professionals’ teaching practices and how they comply with the embedded qualities of practical knowledge. Ethnographic field studies have been conducted at two different Danish hospital wards and at a Clinical Teacher Education Program at a University College along with formal interviews with involved agents. Data are analyzed within a Bourdieu framework and supplemented with concepts from Abbott’s work on professions. The study shows that the teaching practices combine abstract and academic knowledge, bio-medical knowledge, and a belief in strongly structured pedagogical technologies in the clinical wards. This tendency is reproducing the classic knowledge hierarchy and the embedded qualities of practical knowledge are at risk of being superseded by symbolic school activities. Keywords: Abbott, Bourdieu, clinical teaching, nurse education, practical knowledge, praxeologi.