Feasibility og usability af kadenceøgning hos motionsløbere med forreste knæsmerter

Abstract

Titel: Kadenceøgning hos motionsløbere med forreste knæsmerter, et feasibility- og usability studie Baggrund: Der ses en høj skadesincidens blandt motionsløbere, specielt knærelaterede skader. Interventionsanbefalinger er ikke subkategoriseret til løbere med forreste knæsmerter. Desuden sker forskning på motionsløbere med forreste knæsmerter ofte på løbebånd og ikke ved løb overground. Der er begrænset overførselsværdi af resultater fra interventionsstudier til målgruppen og der mangler evidensbaseret tilbud og forskningsunderstøttede retningslinjer. Mål: At teste gennemførbarhed af en metode til 10% kadenceøgning ift. selvvalgt løbekadence hos motionsløbere med forreste knæsmerter ved løb overground, samt undersøge om teknologien og udstyret opleves brugervenligt. Metode: I et feasibility- og usability studie gennemgik 12 motionsløbere en baseline, 10% kadenceøgning på løbebånd, 4 ugers selvtræningsperiode med løb overground og follow-up måling på løbebånd, målrettet 10% kadenceøgning jævnfør baseline. Under projektet blev der indsamlet data for feasibility og usability gennem supplerende indsamling af data, f.eks. adherence to protocol, kadence, tilfredshed med udstyr. Sekundært indgik afdækning af smerte, funktion, livskvalitet. Primære resultater: Adherence to protocol: 100% efterlevede træningspas, 92% efterlevede træningsmængde. Gruppen efterlevede i 98,4% af selvtræningen en kadenceøgning på +10%. Individuelt øgede 55% deres kadence ved follow-up (±2%) uden auditiv feedback, 8% dropout, ingen bivirkninger, rekruttering n=12 på 13 dage, teknologisk udstyr (Setio) har fungeret og opleves som relevant, motiverende og brugeranvendeligt. Konklusion: Det er muligt at gennemføre kadenceøgning ved løb overground og interventionen opleves motiverende og træningsmængde, kadence og hastighed overholdes på gruppeniveau. På individniveau opnår 55% procent tiltænkt kadence ved follow-up, som bør vægtes i fremtidig forskning.